Sider

tirsdag, december 18, 2007

Naples - Everglades - Miami

Efter at have overnattet i Naples, en hyggelig by ved den mexicanske golf, har vi i dag været på airboat ride i Everglades, med udgangspunkt fra Everglades city. Det var en meget spændende oplevelse, hvor vi fik set masser af fugleliv, fisk og alligatorer – Se de nyeste billeder her. Fra Everglades city kørte vi af Rute 41 (Tamiami Trail) gennem resten af Everglades og til Miami. Her havde vi i forvejen reserveret et hotel med direkte nedgang til Miami Beach, så efter den lange tur i bilen var en dukkert i Atlanten lige det vi trængte til. Det mindede lidt om en god dukkert i Vesterhavet når bølgerne er ekstra gode, eneste forskel er at vandet her er omkring de 25 grader :-) Der efter gik turen ned langs Miami South Beach og Ocean Drive hvor de kendte Art Deco hoteller ligger, og til sidst Lincoln Road med alle butikkerne og barerne. I morgen er det tidligt af sted mod Key West inden vi skal med flyet hjem onsdag.

søndag, december 16, 2007

Fuldt hus

Så kom den sidste i hus, og jeg kan nu kalde mig Microsoft Certified Systems Engineer :-)
Hele pakken består af:
70-270: Installing, Configuring, and Administering Microsoft Windows XP Professional
70-290: Managing and Maintaining a Microsoft Windows Server 2003 Environment
70-291: Implementing, Managing, and Maintaining a Windows Server 2003 Network Infrastructure
70-293: Planning and Maintaining a Windows Server 2003 Network Infrastructure
70-294: Planning, Implementing, and Maintaining a Windows Server 2003 Active Directory Infrastructure
70-298: Designing Security for a Windows Server 2003 Network
70-299: Implementing and Administering Security in a Microsoft Windows Server 2003 Network

Rimeligt tunge emner som heldigvis er overstået nu :-)
Alle eksamenerne var på mellem 2 og 4 timer, og da jeg lige måtte have en ommer på 70-298, så er det blevet til omkring 25 timers eksamen oven i undervisning og selvstudier, så det er ikke meget vi har nydt de ellers dejlige omgivelser.

Nu er planen at vi henter en bil i Tampa, og drøner sydover mod Everglades, Miami og til sidst Key West hvor vi skal med et fly onsdag morgen. Desværre har vejret taget en gevaldig drejning. Hvor der ellers har været skyfrit og mellem 25 og 30 grader, falder temperaturen fra på mandag til omkring 15 – 20 grader. Det har været ekstra slemt i dag med temperaturer omkring 32 grader og en luftfugtighed på omkring 85%, stakkels dem der var klædt ud i Julemandsdragter i det optog der var gennem byen i dag.

lørdag, december 15, 2007

Så mangler jeg kun een

Jeg har lige været til test i 70-298, Designing Security for a Windows Server 2003 Network (igen, missede den første gang), som efter min menig har været den sværreste ind til nu. Ikke så meget pga. det faglige indhold, men mest pga. den enorme mængde information der skal læses igennem under konstant tidspres. Den er delt op i 5 cases, som hver for sig skal gennemføres inden for en bestemt tidsgrænse. Jeg løb tør for tid ved alle 5.

Jeg skal på den igen i aften (70-299, Implementing and Administering Security in a Microsoft Windows Server 2003 Network), så nu skal der lige gives en skalle med de sidste forbereddelser.

søndag, december 09, 2007

Jul i Florida

Selv om vi er godt inde i december er det ikke nemt at komme i julestemning her. Man kan ellers ikke klandre dem for ikke at prøve, det er helt utroligt hvad der findes af plastic gran, guirlander, og ikke mindst lyskæder, men det er bare som om at plasticgran med røde sløjfer ikke går sammen med palmer og 25 grader :-)
Ellers ikke noget nyt her fra…
P.S. Jeg har lagt lidt flere billeder ud på
http://videsen.dk/mcse

fredag, december 07, 2007

Første 2 i hus

Så er de første 2 eksamener i hus, endda rimeligt sikkert. Dejligt at 8-10 timers undervisning og 4-6 timers selvstudier hver dag har båret frugt. Nu står den på fortsat undervisning og selvstudier hen over weekenden, og så eksamener igen på tirsdag.
Jeg har ikke rigtigt haft tid til at tage billeder, men jeg har lagt lidt her...

mandag, december 03, 2007

Safety Harbor


Efter 4,5 timers forsinkelse i Kbh. kommer vi endelig til Washington, men pga. behandlingstiden i emigration checkin, misser vi vores fly til Tampa, og overnatter Hilton. Søndag er vi med mogenflyet og ender hotellet kl. 13.00.
Vejret er strålende. Skyfrit og omkring 28 grader...
Lige neden for hotellet er der en stor gangbro ud i vandet, og her svømmer der 2-3 søkøer frit rundt - vildt! Desuden flyver pelikaner og andre spændende fugle rundt alle vegne.